Kæmpe is!! Jeg bad om to kugler - jeg fik, hvad der svarede til 4! Det var helt vildt. Ligeledes er soft ice også større end normalt. En lille svarer til en stor medium. Der bliver i den grad ikke sparet på noget her - og priserne er i den lave ende. Isen er den, som mange mindre kiosker har rundt omkring i landet. Nu har jeg inden for den sidste uge lagt mærke til at alle ud af de tre iskiosker, jeg har været forbi, bruger den samme is. Det er der heller ikke noget at sige til, for den er ret lækker! Her valgte jeg stracciatella og pistacieis. Pistacieisen er fyldt med pistacienødder, hvilket er virkelig godt! Jeg tror nu ikke, at jeg vil vælge stracciatellaisen igen, da jeg er hel vild med bærisene! Så prøv dem. Der er hele bær i. Mums :) Vaflen var sød og sprød. Sletten Havns Iskagehus ligger perfekt, nemlig på havnen, 2 meter væk fra havet. Så det er oplagt lige at gå en tur rundt på den lille, hyggelige havn - eller gå en tur langs strandkanten, som ligger et stenkast væk. Betjeningen var effektiv og smilende. Så alt i alt, en rigtig fin oplevelse.